Ferie i Asien – sådan kommer du billigt afsted!

Koh Chang Thailand

Det er blevet efterår i Danmark, og det er da dejligt hyggeligt – hvis man altså elsker at gå rundt udenfor med en kæmpe pelsjakke, eller sidde indenfor!

Snart bliver det endnu koldere, da vinteren banker på – og for mit vedkommende, betyder det at der skal søges imod andre himmelstrøg, altså varmere temperaturer! :)

Sidste år gjorde jeg det samme, da jeg tog på en mindre rundrejse i Asien fra december til midten af januar, og det var en uforglemmelig tur – som jeg ønsker de fleste skal opleve.


Derfor vil jeg fortælle dig hvordan jeg arrangerede turen rundt i Asien, samt give dig et par gode råd til hvordan du kan spare penge på en længere rundrejse.

Du sparer flest penge på flybilletten

Det behøver ikke nødvendigvis at være dyrt at flyve, men det kan være det – hvis ikke man finder de rette tilbud!

Internettet har heldigvis gjort det nemt at søge efter tilbud på flybilletter, og der kan være rigtig mange penge at spare, ved at tjekke dagligt – og på de rigtige hjemmesider.

Brug fly søgemaskiner som: momondo.com, skyskanner, mfl. til dagligt at søge efter billetter. Alternativt kan der kigges direkte på fly firmaernes hjemmesider, hvor man også kan være heldig at finde et godt tilbud.

Jeg vil anbefale dig at signe-up til deres nyhedsbrev, da man kan være heldig at få et godt tilbud der igennem, og om ikke andet – få tilbuds nyheden før alle de andre brugere.

Book dine flybilletter i god tid, og spar mange penge.

Endvidere vil jeg give dig et lille tip, som jeg tror mange hjemmesider gør brug af: Hvis du har tjekket op på flybillet til en given destination, så husk at slette din “cache/cookie” i browseren – da det nærmest ikke er nogen hemmelighed længere, at disse sider tracker hvad du søger på – og på den måde kan de kontrollere prisen. (kald mig blot paranoid – men har rent faktisk fået dette bekræftet af en som har arbejdet indenfor branchen)

Book dine længere flyrejser allerede inden du rejser fra Danmark – men vent evt. med at booke indenrigsflyene, til du er i landet – da du måske lige pludselig foretrækker at blive på en destination længere tid end forventet, også er det altså surt allerede at have en flybillet, som ikke kan ændres/refunderes.

Book dine hoteller, gæstehuse og resorts online

Når du har booket flybilletterne, og du ved hvor du har tænkt dig at rejse til – så kan der også spares penge på at booke hotelværelser, gæstehuse eller måske et resort i god tid. Grunden til dette, er at hotellerne selvfølgelig gerne vil være sikker på at de er booket i fremtiden, og derfor udbyder de ofte x antal billige værelser før tid – så de på den måde er sikret på en stabil indkomst.

Find hoteller, mm. på sider som hotels.com, tripadvisor.com, mfl.

Hvor skal du rejse hen i Asien?

Asien har sindsyg meget at byde på – og det kan være rigtig svært at vælge hvilket land man skal se på sin rundtur.

Da jeg var afsted sidste år – valgte jeg at starte i Thailand, herefter gik turen til Laos og Vietnam – hvorefter jeg sluttede af i Hongkok og Macau, hvor jeg fløj hjem fra.

Jeg var som sagt afsted i halvanden måned – og rejsen var fantastisk, jeg mødte rigtig mange venlige og sjove mennesker på min tur.

Hvilken rækkefølge man skal vælge, må være op til ens behov og lyst – men det er et godt udgangspunkt at starte i Thailand, eftersom Bangkok tilbyder billige fly til det meste af Asien, hvor jeg b.la. kan anbefale fly selskaber som Airasia, Thaiairways, Bangkok Airways. De har ofte nogle ret gode tilbud på indenrigsfly, samt rundt i Asien.

Hvis du mangler inspiration til hvad man kan se i Asien, så kan du vælge kigge nærmere på nogle af rejseselskabernes hjemmesider, her har de ofte en masse gode indlæg om spændende destinationer og attraktioner i Asien – og du kunne fx. starte her, og læse mere.

Der kan også findes rigtig mange rejseblogs fra de forskellige lande, hvor udlændinge som bor i landet har delt ud af deres erfaring, og her kan der suges rigtig meget viden. Et eksempel på en sådanne blog kunne fx. være Festivalsofthailand.com – hvor du kan læse alt om festivaler rundt om i Thailand.

Share on FacebookShare on Google+Share on TumblrTweet about this on Twitter

AndersW